Dronetermografering af ledningsnettet
23. november 2018
I samarbejde med BL Termografi vil vi i den nærmeste fremtid overflyve vores ledningsnet i jagten på lækager. Dronen er meget vejrfølsom, så vi kan ikke præcis sige, hvornår overflyvningen finder sted. Dronen flyver i ca. 100 m højde i tidsrummet kl. 22:00 til kl. 06:00. BL Termografi har professionelle piloter til at styre dronen og sørger for, at alle tilladelser er i orden og politiet er informeret inden der overflyves.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Smørum Kraftvarme.