Status på varmeprisen
Vi er nu snart igennem efteråret, og indtil nu har vi været godt hjulpet af de høje temperaturer for årstiden. Vi kan se, at mange forbrugere har været gode til at spare på varmen og varmesalget i september, oktober og november ligger derfor 25-35% under det budgetterede. Stor tak til alle der har hjulpet til med at holde varmeforbruget nede – godt gået!
Energipriserne nåede et ekstremt højt niveau i august og september men har taget et dyk i oktober og starten af november. Nu nærmer vinteren sig og med de lavere temperaturer i Europa følger desværre også stigende energipriserne. Vi vil derfor stadig opfordre til så vidt muligt at holde inde-temperaturen til 19 grader. På den måde hjælper vi alle hinanden med at holde forbruget nede. Dette bidrager også til, at vi kan holde varmeprisen så lav som overhovedet muligt. Det lave varmeforbrug i efteråret bidrager positivt til, at vi indtil videre fortsat kan fastholde varmeprisen på det nuværende niveau.
Vi optimerer dagligt driften af vores anlæg med henblik på den mest optimale produktionssammensætning. Men i den nuværende situation er den billigste varme, den varme som vi ikke bruger. Vi har offentliggjort en række spareråd, som vi håber at alle vores forbrugere vil forsøge at efterleve.
Sparerådene kan læses her:
https://www.smoerumkraftvarme.dk/nyheder/gode-raad-til-at-holde-varmeregningen-nede/