Status på fjernvarmeprojektet

10. oktober 2023

Undersøgelse af muligheder for udvidelse af fjernvarme
Smørum Kraftvarme har undersøgt mulighederne for udvidelse af fjernvarme i overensstemmelse med Egedal Kommunes varmeplan. Vi har bl.a. forelagt et konkret projektforslag for kommunen, indhentet tilbud fra entreprenører på etablering af rør mv. i de planlagte fjernvarmeområder, og kontaktet ejendomsejerne i områderne for at høre, om de vil have fjernvarme.

 

Udbudsresultat og tilslutningsprocent
Resultatet af udbuddet er, at vi kun har modtaget tilbud fra entreprenører på dele af de udbudte områder svarende til cirka 30% af det samlede antal ejendomme. På de resterende cirka 70% af ejendommene har vi ikke modtaget tilbud fra entreprenører på at udføre arbejdet.

Forudsætningen for projektet er, at projektet kan igangsættes, hvis vi opnår en starttilslutning på mindst 80% af ejendommene i området. Desværre har kun 25,9% af ejendommene tilkendegivet, at de vil tilsluttes fjernvarme.

Konsekvensen af udbudsresultatet og den lave tilslutningsprocent er desværre, at projektet ikke kan igangsættes.

 

Bortfald af aftale og projektforslag
Har du underskrevet ”Aftale om fjernvarmeforsyning” vil du modtage et brev om bortfald af aftalen i e-Boks eller din postkasse. Aftalen er således ikke bindende, hverken for dig eller Smørum Kraftvarme.

Som en konsekvens af ovenstående igangsætter vi derfor en annullering af projektforslaget hos Egedal Kommune.

 

Har du spørgsmål?
Hvis ovenstående informationer giver anledning til spørgsmål, svarer vi meget gerne på dem. Du velkommen til at kontakte os på telefon 44650871 eller e-mail admin@smkv.dk.